HANNE NIELSEN & BIRGIT JOHNSEN _ VIDEORAUM

Lunch & Blowers/Shared Space

LUNCH

(LUNCH & BLOWERS/ Shared Space)

21:31 min.

2020. Redigeret som en installation med 2 skærme overfor hindanden.

Lunch & Blowers omhandler relationen mellem individet, det lokale samfund og verden.
Lunch & Blowers er to filmede performances, hvor en frokostscene og vindblæsere går i clinch med havet og vinden.

I et stormvejr arrangeres  en Lunch på stranden og i Blowers står flere vindblæsere opstillet langs kysten

Lunch & Blowers handler grundlæggende om inklusion og eksklusion på mange niveauer, fra individ til landsby, til lokalsamfund, af andre nationaliter og kulturer. Det handler om at være individ, med et givet ståsted og det svære i at inkluderer verden, med alt hvad det indebærer af viden om og problemer omkring overgreb, magt, køn og klimaproblemer og kulturer nu og i fortiden.

På den ene skærm ses en kamp for i stormvejr at anrette et frokostbord. Middagssituationen ses i familien og det lille samfund som et forsøg på at opbygge mentalt overskud og sammenhold i fællesskabet. Bordet står i stormvejr på stranden, hvor kampen mod havet der æder sig ind og sluger land og huse er tilstede i alles bevidsthed og hvor det er vitalt at borgerne arbejder sammen om beplantning af klitter, opretning af diger og kystforstærkning. Vi står ud mod havet som det naturlige landskab, der etablerer en grænse mellem det lokale og det globale og kampen må ses i et større perspektiv.. Det er indsatsen for at opretholde et godt liv, trods klimaudfordringer, vind og trods hav og naturkræfter.

Nogle af tingene fra frokostbordet, tallerkener, flasker og kaffekop, blæser i å-løbet og flyder ud i havet for at blive opslugt.

Men tallerkener og kopper er tomme og som altruistisk handling bliver det mislykket og også meldingen ud mod verden bliver hul. Men ind imellem hyler flaskerne ud mod havet og der gøres endnu et forsøg på at lave kontakt og inkludere verden.  

På dem anden skærm ses 2 kvinder, (kunstnerne) siddende på stranden. Blikket er gennem hele filmen rettet ud mod horisontlinjen. Det enkelte menneske skuer ud mod verden, i et åbent udsagn om det er længsel ud eller angst for det fremmede, kriser, eller apokalyptiske klima forudsigelser. 

Der udfoldes en Sisyfos lignende handling og det enkelte menneskets position i en større global sammenhæng.  Det bliver et ynkeligt forsøg på at kæmpe mod naturkræfterne og med store elektriske blæsere at blæse bølgerne tilbage i havet.

Der bygges mure i siv, træ og sten ud mod havet. Murene refererer både til alle de mure og hegn der bygges ved grænser mellem lande og materialerne refererer også til tegnefilmen om De tre små grise og den store stygge ulv. Murene ædes af havet og vi må forholde os til angsten for det fremmede og begynde af samarbejde, erkende at vi ikke styre verden og klimaet, selv hvis vi stopper udnyttelse og udsultning af resurser.

Begge skærme samarbejder og samles i en sekvens hvor flaskerne, der står i sandet hyler i kor i ikke vestlige tone intervaller, mens plastik og affald flyver forbi. Kampen er allerede tabt på forhånd og stiller spørgsmål omkring naturkræfter, klima og det udefrakommende.

Frokosten. Meetings  ET4U