HANNE NIELSEN & BIRGIT JOHNSEN _ VIDEORAUM

  DK   UK
>>

Beskuerposition II / så blev der ro, nu mangler der bare at blive fred.

4:15 min, loop. 2008

 

Beskuerposition I / så blev der ro nu mangler der bare at blive fred er en installation, hvor optagelser over et døgn vises komprimeret i loop. Installationen er en af flere in situ

undersøgelser hvor fiktion og billede kobles 1 til 1 på det konkrete sted med dets konneksioner

til stedets historie, sociale kontekst og politiske samtid.

Stiller beskueren sig i en angivet position bliver det fiktive billede sammenhængende med verden udenfor.

 

 

 

 

Beskuerposition II / så blev der ro, nu mangler der bare at blive fred.
Brøndsalen, KBH 2008. Fotograf Hans Holten

Til udstillingen Meget kunne være anderledes….en hilsen til Storm P  i Brøndsalen ses ”Beskuerposition 1/ så blev der ro nu mangler der bare at blive fred” på en skærm ophængt i vinduet en sekvens optaget ud gennem selvsamme vindue igennem et døgn. De 24 timer er komprimeret til et forløb på ca. 5 minutter. Fugle, varevogne, fodgængere passerer. Det bliver nat, det sner, månen kommer frem, daggryet kommer, sneen smelter og det starter om igen. Lydsiden fortæller sin egen historie. Her høres forskellige sirener, kirkeklokker, råb og gøen som giver associationer til tidligere uroligheder i København.
Tre meter fra skærmen i vinduet er opstillet en sokkel med bøjle til hagen og et kryds på gulvet.
Stiller man sig i krydset opnår man den optimale position ifølge værkets intention. Her etableres fiktionen sammenhængende med verden udenfor – vinduets sprosser som ses 1:1 i billedet fortsætter synkroniseret vertikalt og horisontalt i verden omkring billedrammen. Set fra andre positioner er videobilledet et billede løsrevet fra omgivelserne.